Klar til en ‘upgrade’

Vi bruger dagligt tid på at søge igennem bådannoncer på alverdens hjemmesider for ‘brokers’, dba.dk, blocket.se, finn.no m.fl. Vi har i et stykke tid været lidt lune på Albin Scampi – en båd designet af svenske Peter Norlin – og, som vi kan forstå,  bliver anerkendt for sine gode sejlegenskaber. Og det er første prioritet – vi skal lære at sejle.

“The Scampi is sibling to Albin’s Ballad 30 (which we own), but tweaked by Norlin for IOR rules of the day (hence the four versions). You might call it a race-optimized half tonner, while the Ballad is definitely a cruiser/racer that just happens to measure in. Anyhow, one of the most notable differences was engine location: the Scampi had its diesel in the forepeak, often with a right-angle transmission.”

Ovenstående citeret fra en blog – hvor en Albin Ballad ejer, udtaler sig om Scampi’en. Der er nogle Scampi’er til salg i Sverige og Danmark, så vi undersøger disse pt.

 

 

 

Kærligheden, kildevandet og det blå ocean

Eventyret venter den, som forstår at gribe det

Tanken om det frie liv på havet har altid fulgt mig. Jeg tror, at min fars begejstring smittede af på mig. Jeg husker, at han gav mig en rejseberetning om livet til søs af Erik Wedersøe. Jeg ved, jeg læste den, men husker som sådan ikke bogen. Men ideen om at sejle frit omkring på egen sejlbåd blev plantet, og nu, hvor jeg er blevet halvtreds, skal det være! Jeg har sejlet lidt – windsurfing mest af alt, prøvet hobie cat, og været på nogle ‘togter’ som søspejder og leget rundt med nogle joller. Men kan jeg sejle – nej, det kan jeg nok ikke, så hvad gør man så.

En god start kunne jo være at anskaffe en båd. Nå, ja og et sted, den kan ligge! Og hvilke regler skal man huske at overholde. Skal en båd forsikres?

Jeg starter helt fra scratch, og har selvfølgelig nogle forestillinger – realisme og indsigt kommer sikkert til at skubbe til disse forestillinger – og mine forventninger.

Hvad forestiller jeg mig så? Læs videre “Kærligheden, kildevandet og det blå ocean”